Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart, dagsrytme og overgange i forhold til børn

Opstart af nye børn

Når vi får besked om, at et nyt barn skal starte, mailer vi et Velkomstbrev til familien med en invitation til en opstartssamtale, inden at barnet starter.

Vi medsender også et brev til barnets dagpleje, hvis det er et børnehavebarn, der skal starte, hvor dagplejen inviteres til at komme på besøg med barnet, inden at det starter.

Primærpædagogen og pædagogisk leder, deltager ved opstartssamtalen. Der kan også deltage relevante samarbejdspartnere, hvis forældrene ønsker det.

Struktur, genkendelighed og forudsigelighed er vigtige faktorer, som prioriteres højt i opstarten, for at barnet hurtigt skal føle sig tryk i institutionen. Derfor har vi valgt at have to modtagelses stuer, Stjernestuen, for de 0-2-årige og Månestuen for de 3-årige børn og børn på ressourcepladser.

Primærpædagogens rolle er at skabe tilknytning til barnet og at have den tætteste kontakt til forældrene, i den tid barnet er på stuen og at hjælpe barnet i overgangen til næste stue.

 

Dagsrytme i vuggestuen/ Stjernestuen i Himmelblå

  • 6.15 – 7.30:
    Modtagelse af børn i All-rummet. Børnene kan få morgenmad (havregryn med mælk) indtil kl. 7.30.
  • 7.30 – 8.30:
    Børnene leger på Stjernestuen og de sidste børn modtages der.
  • 8.30 – 11.00:
    Formiddagsmad indtages og børnene leger på stuen eller udenfor. De børn, der har brug for det, får en formiddagssøvn.
  • 11.00 – 12.00:
    Børnene får frokost, skiftes og lægges ud at sove i vogn, eller på madras. De børn, der har fået en formiddagssøvn og derfor først skal sove senere, leger på stuen eller kommer med på legepladsen, sammen med en voksen.
  • 14.00 – 14.30:
    Børnene får eftermiddagsmad og skiftes.
  • 14.30 – 16.45:
    Børnene leger på Stjernestuen eller på legepladsen indtil de hentes.

 

Dagsrytme i børnehavegrupperne/ Månestuen og Solstuen i Himmelblå

  • 6.15 – 9.00:
    Børnene modtages i All-rummet eller på stuerne.
  • 9.00 – 9.30:
    Børnene får formiddagsmad på stuerne og taler om, hvad der skal ske i løbet af dagen.
  • 9.30 – 11.30:
    Aktiviteter eller leg i grupper og de funktionsopdelte rum eller på legepladsen. Det forekommer også, at en lille gruppe børn og et par voksne tager på ture ud af huset i nærmiljøet.
  • 11.30 – 12.30:
    Der spises frokost i små grupper med faste børn og voksne. De børn, der har brug for det lægges til at sove eller hvile, resten kommer på legepladsen, efter frokost.
  • 12.30 – 14.30:
    Børnene leger på legepladsen.
  • 14.30 – 16.45:
    Børnene spiser eftermiddagsmad og der leges eller laves andre aktiviteter, indendørs eller udendørs ,indtil afhentning.

 

Overgange fra institutionen til skolen

Kommende skolebørn er det sidste ½ år inden skolestart, i en gruppe for sig, flere gange om ugen, hvor der tilknyttes 2 faste voksne.

” Skolegruppen ” arbejder med forskellige aktiviteter, der forbereder dem på den kommende skolestart.

Forskellige overgangsmarkører, som er aftalt mellem de 3 skoler i området og institutionerne i dagtilbud Svenstrup:

  • Piktogrammer, for forskellige aktiviteter, der skaber forudsigelighed for dagen.
  • Bogen ” Villads fra Valby ”.
  • Bestemt leg fra ” Fri for Mobberi. ”
  • Ens bogstaver, der er hængt op i ” Skolegruppens ” rum og i klasseværelset på skolen.
  • ” Barnets stamtræ ” laves i børnehaven og tages med i skolen.

 

Besøgsdage på barnets kommende skole er også en fast aktivitet i foråret

Overleveringer fra børnehave og til skole, med forældres samtykke, er også en vigtigt del af overgangen, for at skabe den bedste mulige start for barnet i skolen.

Afslutningsfesten for kommende skolebørn, er også en vigtigt faktor i afslutningen af børnehavetiden. Her deltager ” Skolegruppen” og de voksne, der har været tilknyttet.