Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner og aktiviteter i løbet af året

Gruppefester i marts:

Fællesspisning og hygge med forældre, personale og børn fra de respektive grupper arrangeres gruppevis en aften fra 17-19. For de 0-2 årige er det en fredag eftermiddag. Formålet er, at forældre fra de enkelte grupper lærer hinanden at kende og at børn og voksne hygger sig sammen.

Fødselsdage i Himmelblå

Himmelblå`s fødselsdag fejres omkring den 1. marts, hvor der er kage, saft og kaffe til alle børn, personale og forældre om eftermiddagen. Der holdes samling med børnene, hvor vi synger fødselsdagssang og der er gaver til børnehaven.

Børnenes fødselsdage fejres i børnehaven, med sang og fødselsdagsboller, som køkkenpersonalet i Himmelblå laver.

Tilbagevendende traditioner i løbet af året

  • Fastelavn: Vi slår katten af tønden, synger fastelavnssange og spiser fastelavnsboller.
  • Påske: Vi laver kreative påsketing og spiser Påskefrokost og finder påskeæg.
  • Sankt Hansfest: Vi laver en heks, der brændes af på bål og rister pølser på bålet.
  • Afskedsfest med kommende skolebørn: Som afslutning på et godt børnehaveforløb holder vi en fest i juni, hvor vi spiser, danser og laver andre aktiviteter, som afslutning for de ældste børn, der skal i skole.
  • Halloween uge 43, hvor vi laver uhyggelige ting og slutter med en Halloween fest.
  • Jul: Vi holder en julefest, med juletræ og gaver til børnehaven. forældre klipper julepynt og laver juledekorationer sammen med deres børn og der er æbleskiver, kaffe og saft.
  • Julefrokost med børn og personale.
  • Luciaoptog med de ældste børn i børnehaven for forældre og de øvrige børn i institutionen.
  • Julegudstjeneste med børn og voksne i Svenstrup kirke.

Natur og ude aktiviteter, som en vigtig del af det pædagogiske arbejde

  • Friluftrådets affaldsindsamling: Vi deltager med alle børn og voksne, der samler affald på legepladsen og i nærområdet og sorterer det.
  • Cykeluge: Vi cykler med alle børn i små hold. Nogle på legepladsen og andre i nærområdet. Børnene medbringer deres cykler hjemmefra. Vi vasker cykler og tjekker om cyklerne er i orden.
  • Motionsdag, fredagen inden uge 42, hvor vi løber og motionerer i Himmelblå eller i nærområdet.